Rykind´s Lubber
Her er hvad Lubber´s ejer Mette Urup selv skriver om Lubber
"Rykind’s Lubber DK00857/2014 f. 15. december 2013 Lubber er født hos Kennel Rykind, og jeg var så heldig at få en hvalp fra Wilmas (Kado Black Magic)
sidste kuld. Han er en mellemstor (30 kg) racetypisk hanhund med god kraftig pels.
Lubber er en energisk glad hund, som jeg efter at have startet ham på DRKs markprøver og særligt DRKs working tests (jagtprøver med dummyer
i stedet for vildt) bruger til jagt.
På jagterne bruger jeg ham som drivende hund, hvor han arbejder med passende afstand til mig, altid med næsen i brug og går gerne i det hårdeste terræn, fx brombærkrat og havtorn.
Han støder klovvildt fint i et roligt tempo, og kommer glad hurtigt tilbage, selv når han lige har fundet et dyr.
Hjemme er han god i vores lille flok på 3 hanhunde, han modtog vores nye hvalp i 2020 med nysgerrighed, og er en god
legeonkel. Han er vant til katte, heste og køer. Han er som sagt et energibundt, men også meget kærlig og et nussehoved, Har er sund og rask og har aldrig været syg."